Er du en pige mellem 8 og 14 år, der elsker at lave videoer og film eller gerne vil i gang, så skal du med til DigiPippis Lær at være YouTuber workshop!

I dag har rigtig mange en YouTube kanal – eller ønsker sig en – men der er stor forskel på, om den er spændende eller ej! Det vil vi hjælpe dig med 🙂

Husk – det er KUN for pigerne. Forældre kan ikke tilmelde sig, men vi lover at passe godt på dem!

På 4 timer vil vi lære dig at lave videoer, som andre gerne vil se på. Uanset, om de er af dig selv eller af andre.
Samtidig hjælper vi dig med at tænke på, hvad du lægger i en video, for det er ikke alt, som er fedt at se på senere. Vi snakker også lidt om det der med, at lægge noget online, og derfor har vi samlet gode råd fra YouTubere du måske allerede kender.
Du får hjælp af en flok seje kvinder – rollemodeller fra DigiPippi – der alle sammen ved en hel del om teknik og video.

Du skal have en

–        opladt iPhone eller iPad med, samt have installeret app’en iMovie, som du finder på (https://itunes.apple.com/dk/app/imovie/id377298193?mt=8 )

–       ide om, hvad du vil lave video om før du kommer. Hvad slags videoer kan du selv godt lide at se på?

–       udfyldt et lille spørgeskema på forhånd, så vi ved hvad du kan og hvem du evt. kommer sammen med. Det sendes ud på mail til dine forældre.

–       madpakke med

Vi sørger for at

–       du kommer i en god gruppe med søde piger

–       du kommer i gruppe med evt. veninder, som tilmelder sig

–       får en sjov og hyggelig dag

Vi laver ikke en YouTube kanal til dig. Det skal du snakke med dine forældre om.

Prisen for de 4 timer er 150 kr. plus gebyr og fås på https://lavy24-6.eventbrite.com
Spar gebyret ved at betale på Mobilepay 20215121.
Send e-mail og event dato sammen med billetprisen, og vi kvitterer med en e-mailbillet. 

Dagens program
10:30-11:00 er der intro og velkomst. Kort gennemgang af iMovie.
11:00 – 11:30
– Vi snakker om ideerne og, om hvordan man kommer i gang med, at gøre det til video.
11:30-12:30 – Filmning og begyndende klipning!
12:30-13:00 – Frokost
13:00-14:00 – Klipning og finpudsning
14:00-14:25 – Opsamling på dagen og diplomer
14:30 – Farvel 🙂

Bestil din billet på: https://lavy24-6.eventbrite.com