Grundlæggende, fordi kvinder selv engang var piger.
De ved, hvad det vil sige at vokse op som pige.
Hvilke følelser man møder under opvæksten.
Hvad der virkelig har betydning for en pige.
F.eks. venskaber, social accept og muligheden for at fejle i trygge rammer.

Når en pige ser sig selv i spejlet og forestiller sig fremtiden, ser hun sjældent sin far for sit indre øje. Hun ser sin mor eller en anden betydningsfuld kvindefigur.

Piger er lige så forskellige som kvinder er, og selvom det er en kliché, er det tit nemmere at relatere til en af eget køn.

Det handler ikke om, hvad mænd mangler men om, hvad kvinder besidder.

Langt de fleste piger og kvinder har mandlige rollemodeller, når det kommer til teknik og det digitale.

Når der skal spilles spil på computeren, rodes med telefonen, købes computer og des lige, er det oftest far, der står for det.
Hvorfor? Fordi teknologi, IT og det digitale blev en ’drenge/ mande ting’ i 80’erne.
Vi er kommet et stykke siden da, takket være iPads og andre tablets, men vi er ikke langt nok.

Piger skal gå fra brugere til udviklere og skabere.
Sådan er det ikke lige nu.

Hvis fremtiden diskuteres er det sjældent programmør, grafisk designer eller robot ingeniør, der bliver nævnt.
Mange kvinder indenfor tech, IT og det digitale er endt der ’tilfældigt’, og ikke som en del af deres plan.

Hvorfor? Fordi de ikke vidste, at det var en mulighed.
Vi skal have fat i pigerne før hormoner og identitet er dannet. Før en kæreste trumfer alt andet, eller en tur i byen virker som det eneste, man kan foretage sig med vennerne.

Og hvem har været der selv, og ville ønske, at de havde vidst mere da de var små?
Kvinderne.

Derfor skal kvinder lærer pigerne.