Navn

By

Sociale medier

Jeanette Falk Olesen

Aarhus

Twitter: @Jfalkolesen

Uddannelse

Nuværende beskæftigelse

Rolle i DigiPippi

Ph. d. i Digital Design (fra 2017)
Kandidat i Digital Design (2016)
Bachelor i Digital Design (2015)

Studerende på Aarhus Universitet

Rollemodel

Hvad går dit arbejde ud på?

Ved at læse Digital Design kunne jeg kombinere min interesse for det naturvidenskabelige, ved at vælge valgfag i datalogi, og det mere kreative, i form af design af computerspil. Digital Design er en bred uddannelse, men her havde jeg mulighed for at specialisere mig indenfor mine interesser samtidig med at jeg har fået kendskab til mange facetter inden for digital design, interaktionsdesign, brugeroplevelser osv.

Hvordan blev du interesseret i det digitale?

Jeg har altid haft mange interesser og været nysgerrig på mange ting, og i skolen blev jeg især fascineret af de naturvidenskabelige fag. I min fritid har jeg tegnet meget og spillet en del spil, både på computer, GameBoy, Playstation osv.

Hvordan var din digitale opvækst?

Da jeg var mindre beskæftigede jeg mig meget med computerspil, GameBoy, Playstation, Nintendo Wii etc. Igennem mit studie har jeg især beskæftiget mig med Photoshop, Arduino + diverse sensorer, MaKey MaKey, webudvikling, 3D printer + 3D scanning, 3D modellering, Max MSP (visuel programmering), spiludvikling i Unity 3D etc.

Hvorfor er du rollemodel i DigiPippi?

Jeg har altid haft interesse for computere, computerspil og diverse naturvidenskabsfag, men har ikke haft så mange veninder der delte samme interesser. Jeg tror at det er en god idé at vise at kvinder kan have alsidige interesser og også inden for det mere tekniske, som ikke er kedeligt. Derimod er det et utroligt spændende felt med mange kreative muligheder.

Hvad håber du din rolle vil bibringe piger inden for IT, teknik og det digitale?

Jeg håber på at kunne vise piger at interesser indenfor IT, naturvidenskab og computerspil sagtens kan være en ‘pige’-ting også. At det er felter som er spændende og berører mange mennesker, og som noget helt naturligt interesserer mange folk og burde interessere mange folk.

Hvad har du af non-digitale interesser?

Jeg elsker at læse bøger, både skøn- (især fantasy) og faglitteratur. Når jeg har tid, tegner jeg og gerne efter meget detaljerede motiver der tager tid.

Share This