Tid: Lørdag d 21. maj 2016 fra 11-15 

Sted: MTG Strandlodsvej 30, 2300 KBH S

Pris: 50 kr.

Er du en pige mellem 8 og 15 år, der elsker at lave videoer og film eller gerne vil i gang, så skal du med her!

Bestil billet på Eventbrite eller via Mobilepay/ Swipp

Undgå gebyr. Indbetal på 20215121. Skriv navn, email og antal i kommentar. Så modtager du en mail med billetter hurtigst muligt efter (skal gøres manuelt).

——————-

I dag har rigtig mange en Youtube kanal – eller ønsker sig en – men der er stor forskel på, om den er spændende eller ej!

Det vil DigiPippi hjælpe dig med 🙂

Det foregår lørdag d. 21. maj hos MTG på Strandlodsvej 30.

På 4 timer, fra 11 til 15, vil vi lære dig at lave videoer, som andre gerne vil se på. Uanset, om de er af dig selv eller af andre.

Du får hjælp af en flok seje kvinder, der alle sammen ved en hel del om teknik, samt DigiPippi Børnereporterne, der hver 3. uge laver videoer til DigiPippi TV på YouTube.

Hvis du er klar til din egen YouTube kanal (og har fået lov af forældrene), opretter vi den også sammen med dig.

Det endelige program bliver sendt ud så snart det er klart 🙂

Det koster kun 50 kr. at være med, og du får et diplom som bevis på din nye viden, samt et DigiPippi Badge.

Du skal have en android mobil/ tablet eller en iPhone/ iPad med, samt have installeret en af de nedenstående apps.

iMovie (ændret fra Pinnacle) https://itunes.apple.com/dk/app/imovie/id377298193?mt=8

FilmoraGo til Android https://play.google.com/store/apps/details?id=com.wondershare.filmorago

Bemærk, at der vil være fotografer og evt. andre medier til stede.
Det er nemlig DigiPippis første officielle event, så du vil være med til premieren OG komme i DigiPippi TV!