P R E S S E M E D D E L E L S E

DigiPippi får piger til at kunne ændre verden med it og tech

DigiPippi er en non-profit organisation, hvis formål er at få piger ml. 7 og 13 år til at få en forståelse for, hvordan it og teknologi fungerer. Nu har DigiPippi stiftet et Advisory Board for at udleve ambitionerne om at ændre verden.
Kvinder udgør halvdelen af den danske befolkning. De er forbrugere af it og teknologi – men kan lige så vel være skabere. Derfor er det særdeles relevant at vise pigerne, hvilke muligheder it, teknologi og digitalisering åbner op for.
“Piger er ofte meget kreative, og vil gerne forandre verden. Gøre en positiv forskel. Det er mere end nogensinde muligt netop via it og teknologi, for det er de, som kan udvikle, der vitterlig kan skabe forandring i verden. Det vil vi gerne vise pigerne,” fortæller Eva Fog, stifter og forkvinde for DigiPippi.

Diversitet er en styrke
På forbrugerfronten er fordelingen lige. Piger og drenge, kvinder og mænd udgør stort set lige store dele forbrugere af alverdens it, teknologi og digitale løsninger. Alligevel er optaget på it- og techuddannelser fortsat kraftigt i drengenes favør. Det danmarksbillede vil DigiPippi gerne ændre på, og organisationen er overbevist om, at frøene skal sås på pigefronten allerede fra barns ben.
“Det giver virkelig god mening, at piger tidligt bliver introduceret til de mange muligheder i et felt som it, hvor de er præcis lige så kvalificerede som drengene,” fortæller Eva Fog, stifter og forkvinde for DigiPippi.

DigiPippis mission er at udligne kønskløften inden for it, teknologi og digitalisering. På pigernes
præmisser.

Foreningens navn DigiPippi er selvfølgelig blevet til efter inspiration af Pippi Langstrømpe skrevet af forfatteren Astrid Lindgren.
“Alle piger i Danmark kender Pippi Langstrømpe. Både børn og voksne beundrer Pippis mod og tro på sig selv. Netop dette mod og troen på egne evner vil vi meget gerne kanalisere over i pigerne, når de står over for it, teknologi og digitalisering, som de ikke nødvendigvis har erfaring med på forhånd,” forklarer Eva Fog.

Børn i dag er ofte passive forbrugere af it, teknologi og digitalisering. Mange tænker ikke i kreativ udvikling og egne skabermuligheder. Det vil DigiPippi gerne introducere og inspirere til, så flere piger ser sig selv som kreative skabere.

Stærke kræfter i Advisory Board skal styrke DigiPippi
Ultimo 2017 gennemførte DigiPippi en rekruttering af seks medlemmer til et Advisory Board. Lige efter årskiftet blev et Advisory Board bestående af tre kvinder og tre mænd stiftet:

Janne Aagaard, stifter og ejer af Mediekursus.dk
Henriette von Essen-Leise, Management Consultant, Mercuri Urval
Mia Eton-McKinsey, Chief Marketing & Communications Officer, Ri A/S
Jan Ståhlberg, Head of Strategic Partnerships, Labster.com
Mads Vad Kristensen, Kontaktdirektør, Peytz & Co
Christian Andersen, Sales Director Consulting, Firebrand.dk
Alle er meget stærke profiler inden for erhvervslivet, og alle har de et stort ønske og de bedste forudsætninger, for at kunne professionalisere DigiPippi til fordel for endnu flere piger i Danmark.

Jan Ståhlberg, Head of Strategic Partnerships, labster.com, fortæller om sin bevæggrund for at deltage i DigiPippis Advisory Board.
“Jeg glæder mig til at gøre en forskel i DigiPippis vækst og indflydelse. Udfordringen er ikke kun, hvordan foreningen udvikler sig, men også hvordan vi skaber en stærk bevægelse af piger, der ønsker at blive involveret og drage fordel af DigiPippis arbejde,” fortæller Jan Ståhlberg, Head of Strategic Partnerships, Labster.com.
“I DigiPippi ved vi præcis, hvad vi gør godt. Pædagogiske og it-baserede læringsmetoder til at fange pigernes interesse. Det vil vi gerne kombinere med professionel ledelse og styring mod vækst.
Vi skal skabe en stærk bevægelse af modige piger, der på kreativ vis får øjnene op for, hvordan de kan skaber forandringer i verden,” fortæller Eva Fog, DigiPippi.
DigiPippi.dk kan du læse mere om de seks Advisory Board medlemmer, og deres motivation til at gøre en frivillig indsats for DigiPippi.

Info til pressen
Kontaktperson hos DigiPippi:
Stifter Eva Fog
eva@digipippi.dk
Tlf. 20215121
Kontakt hos DigiPippi Advisory Board:
Mia Eton-McKinsey, Chief Marketing & Communications Officer, Ri A/S
mem@ri.dk
Tlf: 31770948
Billede vedhæftet er DigiPippis bestyrelse og Advisory Board.
Hent en PDF version af pressemeddelelsen her.

Bagerst fra venstre på billedet:
Mads Vad Kristensen, Kontaktdirektør, Peytz & Co
Janne Aagaard, stifter og ejer af mediekursus.dk
Christian Andersen, Sales Director Consulting, Firebrand.dk
Mia Meldgaard, DigiPippi
Anette Tvedergaard Madsen, DigiPippi

Forrest fra venstre billedet:
Marianne Ingeborg, DigiPippi
Eva Fog, DigiPippi
Henriette von Essen-Leise, Management Consultant, Mercuri Urval

Fraværende på billedet er:
Mia Eton-McKinsey, Chief Marketing & Communications Officer, Ri A/S
Jan Ståhlberg, Head of Strategic Partnerships, Labster.com
Freyja Finnsdóttir, DigiPippi