Skal din skole være den næste DigiPippi skole? Så læs videre her!

DIGIPIPPI SKOLE

DigiPippi Skole er et tilbud til piger fra 2. til 7. klasse, hvor DigiPippis rollemodeller i samarbejde med skolens lærere, har fokus på at hæve pigernes digitale og tekniske forståelse. Altsammen på pigernes egne præmisser.

Ud fra forudgående aftale med den involverede skole samt lærere, skabes et forløb, som passer til ønskede fokus områder og fagmål. Vi bruger den teknologi, som allerede eksisterer på skolen eller i kommunen, da vi ønsker at bakke op om de tiltag der allerede er i gang eller ønskes sat i gang.

DigiPippi Skole er IKKE en eksternt konsulentdrevet workshop som kommer, underviser og så går igen. Vores mål er, at det lever videre efter, at DigiPippi går hjem. Derfor er DigiPippi Skole ikke blot en ‘opgradering’ af pigerne, men et tilbud som også giver lærerne et teknisk og digitalt kompetenceløft.
Når vi har undervist pigerne over et forløb lægger vi op til, at de efterfølgende underviser deres skolekammerater og evt. lærere.

Efter endt workshopforløb modtager pigerne diplomer, og kan kalde sig DigiPippi piger.

DigiPippi Skole forløbet inkluderer:

  • Individuelt tilrettelagt workshop forløb over 5×3 timer
  • Undervisning af 2 DigiPippi rollemodeller
  • Digitalt og teknologisk løft af de deltagende piger
  • Kompetenceløft til medvirkende lærere
  • Komplet pakke med det brugte undervisningsmateriale til videreformidling på skolen
  • Diplom ceremoni med t-shirt til de deltagende piger
  • Retten til, at kalde sig for DigiPippi Skole

 

For et uforpligtende tilbud til din skole, kontakt os på kontakt@digipippi.dk eller ring til forkvinde og stifter Eva Fog på tlf.: 20215121.

DigiPippi Skole

HVAD SIGER ANDRE OM OS?

På Dagmarskolen gør vi meget ud af, at vores elever bliver digitalt dannede, til at være kreative producenter, og ikke blot forbrugere i den digitale verden. DigiPippi-projektet er med til at understøtte dette, samtidig med at pigerne på fjerde årgang i et lærerigt forløb får en god oplevelse.
D. 18. marts havde vi besøg af DigiPippi på Silkeborg Bibliotekerne. 25 forventningsfulde piger mellem 8 og 14 år var mødt op til ”Lær at være YouTuber”. DigiPippi stillede med 3 voksne rollemodeller og en pige på alder med vores deltagere. Hele forløbet var super godt tilrettelagt med en kortere introduktion og herefter arbejdede pigerne i grupper med produktion af deres egne film. Der var både tid til at arbejde med indhold i fimene og til at lege med forskellige tricks i redigeringsfasen. De pædagogiske kompetencer hos rollemodellerne var helt i top.
Karen Nørby
Bibliotekar, Silkeborg Bibliotekene