Fortæl lidt om dig selv som person
Hvis jeg skulle have 12 i noget, så ville det være:
-at køre vildt stærkt ned af italienske pister på board
-at turde holde tale til en fest hvor jeg slet ikke kender gæsterne
-at hoppe på alle de nye digitale trends.
Jeg er en gadget-pige og har altid været vild med teknologi, der kan hacke mit liv, gøre det nemmere, sjovere, lettere eller mere spændende.
Jeg bliver lidt lykkelig og synes verden er fantastisk med alle de muligheder, man får med apps, programmer og digitale dimser.
Et godt eksempel er, at jeg i morgengave til mit bryllup fik en smuk, hvid iPad af min mand. Til Valentinsdag gav han mig en mega sej AirPlay-afspiller og i fødselsdagsgave fik jeg et high-tech kaffesæt.
Jeg synes balance i livet er noget af det vigtigste!
Lige så online og digitale jeg er, lige så offline, mediterende og tilstedeværende er jeg.
Hvad er din professionelle og/ eller interessemæssige baggrund inden for IT, teknik og det digitale?
Jeg arbejder som skolelærer og er skolens digitale ekspert. Jeg har sørget for at få Sphero’er og 3D-printere til vores mini-FabLab.
I min klasse har vi altid arbejdet rigtig meget med teknologi. Eleverne har haft deres egen blog siden 3. Klasse.
Hvorfor er du rollemodel for DigiPippi?
Fordi jeg synes, det er et skønt initiativ.
Hvad håber du din rolle vil bibringe piger inden for IT, teknik og det digitale?
Jeg er vild med, når det nørdede er sejt. Når der åbnes op for muligheder for udvikling. Jeg vil gerne vise at æstetik (det at noget er pænt) hænger meget sammen med digitale hjælpemidler.
Andet du gerne vil sige?
Jeg er selv en lille, fregnet Pippi!