Bliv Gamer rollemodel!

Er du en sej kvinde over 18 år, som elsker gaming og gerne vil vise piger og kvinder hvorfor det er fedt? Så læs med her!

Fra oktober 2021 starter DigiPippi Gaming op. Et tilbud som starter i København hos Astralis Nexus, og indbyder både piger og kvinder til hygge og fællesskab.

Hver lige onsdag vil det være pigerne i alderen 10 til 15 år, og ulige onsdage er det for kvinder fra 18 år.

DigiPippi Gaming handler ikke om esport. Det handler om glæden ved at spille computerspil, få nye venner samt at føle sig trygge og glade mens man udforsker. Til det har vi brug for kvinder, som vil lede vejen.

En DigiPippi Rollemodel er kvinden på gulvet. Det er hende, der ved hjælp af egen erfaring, personlighed og glæde over teknologien viser vejen. Kort sagt: en synlig rollemodel.

Hvad kræver det at være rollemodel?

Du kan læse meget mere om at være rollemodel på denne side. Er du klar på at ændre skævvridningen i gaming? Så kan du starte sammen med os i DigiPippi!

Arbejdet er som rollemodel er 100% frivilligt, men vi forsøger selvfølgelig at holde dig fri for omkostninger. Som frivillig rollemodel drives du af lysten til, at gøre en forskel for piger i denne verden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *