Danmarks sejeste pigeklub kommer til Aarhus!

Foreningen DigiPippi vil fra første weekend i februar 2019 intensivere indsatsens for, at få flere piger interesserede i teknologi – på deres præmisser. Dette sker i Aarhus i samarbejde med tech-virksomheden Uber og fremadrettet med Aarhus Universitet.

Siden 2015 har foreningen DigiPippi arbejdet på at hjælpe piger I alderen 7 til 13 år og unge kvinder med, at fange interessen for teknologi. Et problem, som i Danmark bl.a. har vist sig i de manglende kvindelige studerende på universiteterne samt ansatte i IT-virksomhederne. McKinsey og Innovationsfondens rapport fra 2018[2] samt Undervisningsministeriets rapport fra 2017 [3]har med stor tydelighed identificeret at problemet starter tidligt, hvilket bakkes op af en kommende undersøgelse fra Microsoft og Tænketanken DEA.[4]

I Aarhus vil Aarhus Universitet fremadrettet være hjem for Danmarks første jyske DigiPippi klub, hvor pigerne sammen med foreningens kvindelige frivillige – kaldet rollemodeller – hver onsdag i lige uger kan hygge sig med teknologi på en sjov og anderledes måde.

”I DigiPippi er teknologi sekundært”, siger stifter og forkvinde Eva Fog. ”For os handler det om at få selvtilliden og interessen frem i pigerne, så de kan se en mening med det i deres liv. Vi tager udgangspunkt i pigernes interesser, og hjælper dem så med at ’hacke’ dem digitalt.”

Indtil nu har DigiPippi tilbudt enkeltstående events samt skoleforløb, hvor emnerne er alt fra YouTube over 3D print, til Stopmotion og kodning. 

DigiPippi Aarhus’ teamleder Annemette Nelleberg kom til foreningen for et år siden, og har kastet sig ud i opgaven med at føre DigiPippi-metoden videre til de aarhusianske piger.

”Vi er i fuld gang med at etablere DigiPippi i Aarhus. Vi er blevet taget godt imod af både Aarhus Universitet og Tech virksomheden Uber på Åboulevarden,” fortæller Annemette Nelleberg. På søndag har vi de smukkest rammer for en fed eventdag hos Uber. Med udsigt til domkirkens kobbertårn vil vi sidde og nørde med 3d tegninger, scratch og Hopspots.”

Skaberen af det prisvindende uddannelsesprodukt Hopspots, Aviaja Borup, er blandt de rollemodeller, som vil være at finde både til søndagens event men også i klubben. Som en af de første projekter, vil hun stå for et lasercutter projekt til direkte anvendelse i Hopspotsregi. Med andre ord bliver DigiPippi pigerne medskabere på egne præmisser. Lige i DigiPippi ånden.

For mere information kontakt Eva Fog eller Annemette Nelleberg på nedenstående information

Eva Fog

Stifter og forkvinde DigiPippi
Tlf 20215121
E-mail: eva@digipippi.dk

 

Annemette Nelleberg

Teamleder Aarhus

Tlf 61301686

E-mail: annemette@digipippi.dk

Billeder:

DigiPippi logo https://drive.google.com/file/d/1knToARWGOjUzWyamk8etscuQksVQj0P2/view?usp=drivesdk

Stemningsbillede fra forløb, intern fotograf https://drive.google.com/file/d/0B0sZk5s_YPj9bGVadS00WE5vRzg/view?usp=drivesdk

https://drive.google.com/file/d/0B0sZk5s_YPj9a0l2M01Cb3Z5RVE/view?usp=drivesdk

https://drive.google.com/file/d/0B0sZk5s_YPj9OVFLc1dlUm1OdW8/view?usp=drivesdk

[1] Kåret af EIGE – Europæisk Ligestillingsråd – i 2018 https://eige.europa.eu/gender-mainstreaming/good-practices/denmark/digipippi-coolest-girls-club-denmark

[2] https://innovationsfonden.dk/da/nyheder-presse-og-job/kvinder-er-losningen-pa-danmarks-talentmangel

[3] https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2017/jun/170626-stoerre-viden-om-koen-og-ligestilling-giver-frie-og-kvalificerede-uddannelsesvalg-til-alle

[4] https://dea.nu/arrangementer/hvordan-faar-stem-paa-lystavlen-boern-unge